Skrevet af Carol Anne, Astrofysiker
Hver morgen begynder min arbejdsdag med en tur igennem min email boks, og hver dag har dens emaillandskab. Nogle dage er det som en langsomt spadseretur gennem en eng af små blomster.
Andre dage er det som et forhindringsbane af spam email’s, allesammen forklædte som personlige meddelelser, som på en eller anden måde har kunnet snige sig igennem vores spamfilter.
Mange dage er indbakken simpelthen fuld af arbejde: hvornår kan du komme ud til biblioteket for at holde foredrag? Kan du venligst sende dine kapitler af Science Validation Review inden kl.16.00? Hvad var det vi aftalte om de nye Instrument Model filer?
Listen er helt bogstaveligt endeløs.
Og så er der IBAS dage……
En IBAS email kan dukke op når som helst for at glæde JEM-X folk her på DTU Space. Med mindre det er en falsk alert, vil den altid komme få sekunder efter en Gamma Ray Burst. IBAS betyder INTEGRAl Burst Alert System, og i modsætning til spam, er abonnementer til denne email begrænset til nogle få mennesker i verdenen. Der kan gå måneder uden en eneste ægte alert – men de sidste uger har været meget dramatiske: 2 ægte GRB’er indenfor 10 dage! Og begge to indenfor JEM-Xs synsfelt! Spændende dage, som har sikkert voldt nogle astronomer masser af arbejde, og emails.
IBAS er et program, som kører konstant på INTEGRAL Science Data Centre (ISDC) i Geneve for at fange pludselige opblusninger i astronomiske kilder og sende automatiske email alerts ud.
I min første email idag er der en meddelelse om, at IBAS har set noget blusse op for nogle sekunder siden, men ingen ved, hvad det er for noget endnu. Tit får vi en opfølgende email nogle minutter senere, om at det ’bare’ var en kendt burster eller Soft Gamma Repeater – den slags, som interesserer nogle, men ikke er den store gevinst. Ofte beklager den opfølgende email, at det hele var en falsk alert baseret på fejlagtig data, og alle må falde til ro igen.
På dage hvor IBAS ikke har været for ivrig, kommer den anden email med kommentaren: ‘Possibly_a_real_GRB’ – muligvis en ægte GRB. Og nogle minutter senere dukker en tredje email op med kommentaren:
‘Refined_position_from_offline_analysis’ – GRB’ens position er blevet mere nøjagtigt bestemt af folk på ISDC. Hele taget, et spændende forløb af emails og forventninger.
IBAS systemet er bygget til at få GRB alerter ud til det astronomiske samfund indenfor få sekunder. Derfor kommer der også nogle falske alerter. Astronomerne vil nemlig have fat i positionen for at kunne observere den nye GRB selv.
Men hvorfor skulle vi være interesserede i GRB’er? Hvorfor overhovedet sende alerts til hele verdenen? Desværre er GRB’er så kortvarige, gådefulde og ekstreme at de kræver deres egen blog.
Vi ses næste uge, når jeg er færdig med at slette alt mit spam.