af Carol Anne, astrofysiker
I sidste uges afsnit, fik I introduktion til INTEGRALs Picture Of the Month (POM) som faktisk også kan findes hos ESA. Min kollega Søren Brandt har bidraget til POM med noget meget spændende, og så vidt vi ved enestående i universet: lyskurven fra ‘The Rapid Burster’.
Ved at klikke pa ‘May 2008′ kan man se at billedet af lyskurven. Som navnet antyder, er objektet det eneste kendte af denne type. Noget unikt, mystisk og spændende. Men hvad er en lyskurve for noget, og hvad kan den fortælle os?
Forestil dig, at du står foran en mikrobølgeovn. Ovnen er oplyst indeni af en elpære. Når du står foran ovnen kan du se hvordan lyset fra elpæren ændrer sig i styrke som maden roterer. Hvis du havde et måleinstrument, som kunne sætte et nøjagtigt tal på lysets styrke hver sekund (eller endnu oftere), kunne du tegne en detaljeret lyskurve ud fra tallene.
Og hvis du var meget snedig, kunne du drage slutninger om madskålens form, bane og størrelse i forhold til pæren. Tænk om man kunne følge med i en pakke popcorns faser, efterhånden som den bliver opvarmet – bare ved at kigge på lysets varierende styrke.
Sådan en bestemmelse af to forskellige objekters forhold til hinanden ses i POM’en fra juli 2008. Her har forskere kunne konkludere, at en stor stjerne, som kredser rundt om en lille neutronstjerne, der udgiver stærk røntgen stråling, er deformeret af makkerens kraftig tyngdefelt og voldsomt opvarmet af dens røntgenstråling. Så meget kan man lære fra en lyskurve.
Sørens lyskurve af The Rapid Burster handler ikke om variationer i lysstyrke, men om variationer i objektets egne aktiviteter – i dette tilfælde, hvordan enorme klumper af supervarm gas hyppigt falder ned på stjernens overflade med voldsomme følger. Det, som er mest interessant ved lyskurven, er hvor utrolig regelmæssigt mekanismen, som regulerer indfaldet faktisk er.
Lyskurver kan observeres af noget så begrænset som det menneskelige øje. Hvem har ikke kigget på de funklende stjerner og tænkt at vi kunne lære så meget af dem?
